En gued sølle jen

Udgivet: 11. okt. 1925

Frit efter Frederik på Ransæt

Møj fattte war hun, Line
og hinne stow war kline,
knap star end Rudder-Es;
men hun war wal tefreds

Hind Trøj war lutter Lapper,
æ Skow war uden Kapper,
te Sål bløw sjalden Råd,
men hun war altid glåd.

Hun Krusbær plot i Handfuld,
fir Skilling for en Kandfuld,
om nowe ga hind fem,
så gik hun syngend hjem.

Lidt Rævlingris te Skrupper
hon to, hwor hun ku snop æ,
og sold’em pø-om-pø
og tjent te en Endskal Brø.

–”Gud hjælp jer!” hælst hun åltid
te Folk ved Møll som Måltid,
mjest dem hun tyt fortryt;
sjel sos hun ett forknyt

En Sønda spur hun Stine:
”hud’n hår do æ, sølle Line?”
”Åe Mari! Som en Grøw!
Det er så skjøn å løw!”

Da det bløw simpels mæ hind,
hun så’, far a gik fræ hind:
”Med mæ hår’æ ingen Nø.
A gleer mæ te å dø!”