EN BETLE HAAR’

Udgivet: 19. Apr. 1912

En Betle Haar’

„Her sejjer a, en betle Haar’—
haa — haah!
og smumrer gued’ Turnipsblaad’
haa — haah!
Æ Suel skjarer i mi’ Yw’,
a er saa glaad, som Haar’ ka’ blyw’,
haa — haah!
Haahaahaa — haahaa — haah!

Her vil a hytt’ mæ te imaar’ —
haa — haah!
for her er Fred og ingen Faar’,
haa — haah!
Ih hwa’, no klør mi’ venster Ør’;
ih, skuld’ en fo nø’ ild’ aa spør’!
aahaahaa — haahaa — haah!

Dér lister Lâs sæ laangs æ Laad’ —
haa — haah!
og po hans Nakk’ han haar en Spaad’,
aa — haah!
— — — Der skyd’es? Her!! Aae Jess’ og Jøss!
saa war den Spaad’ en rædle Bøss’!
aa — haah!
aahaahaa — haahaa — haah!

Og laangs den vejstes Turnipsraad’ —
aa — haah —
nøj springer po en Mynd’ si’ Maad’,
aa — haah!
Aae, bette Bjen’, no op og rend’,
som om det gjaldt jer Verdens End’ —
aa — haah,
aahaahaa — haahaa — haah!”

Saa spendt og sprang den usle Haar’
aa — haah!
saa bæggi Ører laa’ sæ flaad’,
aa — haah!
For hwer en Sprøng en Drip der drap,
for hwem ka’ løf med Hawl omkap?
Aa — haah!
aahaahaa — haahaa — haah!

Det war i’e Sid’, en haaj si Skaad’,
aa — haah!
og det kund’ ingen Renden klaar’,
aa — haah!
Med jet saa fild en om og død’,
saa holdt æ endle op aa blød’,
aa — haah —
aahaahaa — haahaa — haah!

Æ Fowl’ bløw ved aa syng’ saa glaad’,
haa — haah!
Æ Vind den spøjt mell’ Turnipsblaad,
haa — haah!
Og men’ se Haar lo dér og død’,
a Suel den strøøg si laange Ør:
„Aa — haah!
aahaa, — aahaa, — aah — haah!”