Logo for Dialekt gruppen på Jenle

A GLEMMER Æ AALLE I MI DAW

Udgivt: 10. Maj. 1912

A glemmer aalle i mi Daw

Og det war den Tid, da vi aaltid war tow
— a glemmer æ aalle i mi’ Daw! —
Atjent’ jo te Vistis her vejsten æ Brow,
og do kam te æ Gord og task te Traw’.

Do ga’ mæ en Gimmer og hjalp mæ aa tow’n
— a glemmer æ aalle i mi’ Daw’ —
og hwer Gaang a stod og gjord’ Brind’ te æ Own,
do kamm saa still’ og drow i mi’ Saw’.

En Daa vi war jenne, do to’ om mi’ Hâand —
a glemmer æ aalle i mi’ Daw! —
Aso der saa nywle og wand af mi’ Gâan,
imen’ do strøøg mi’ Kinder med di’ Kaw’.

Do tal’ om en Hjemmen herud’ baag æ Kjar —
a glemmer æ aalle i mi’ Daw! —
en Rues’ sku’ vi ha’ wos lidt vejsten æ Dar
og Løøg og Lavindler i wor Haw’.

Æ Log’ sku’ vær’ maaled, æ Hus vild’ do kalk’ —
a glemmer æ aalle i mi’ Daw! —
en nybærend Kwi’ vild’ do gi’ mæ aa malk’,
— for der bløw wal en Busk for hind aa gnaw’!

— — Saa bløw der Foran’ring, de kamm med di’ Pas
— a glemmer æ aalle i mi’ Daw! —
baagved dje Kanowner de ga’ dæ di’ Plads
— — og sind — i jen af Krigens manne Graw’!

En Blaan’ to’ dæ fræ mæ, en Kul’ røw dæ hen —
a glemmer æ aalle i mi’ Daw’!
For det aa ha’ mistet sin kje-reste Ven,
det løwter ett det længste Lyw i Law’.